Billede af Wedio og resten af virksomhederne, som er optaget i Startupbootcamp Media 2019 i Amsterdam

Wedio i eksklusivt europæisk selskab

Danske Wedio er udvalgt til accelerator-programmet Startupbootcamp Media i Amsterdam. Wedio er blandt de 11 udvalgte startups ud af 400 ansøgere, og medstifterne vil bruge muligheden til at lære fra branchens bedste og at få indgået de rigtige internationale partnerskaber, så man kan indfri ambitionen om at blive Europas største og foretrukne fællesskab for filmskabere og fotografer.

Det er gået hurtigt for de danske iværksættere Daniel Sand, Morten Aebeloe og Kasper Westh, der står bag platformen Wedio. Det er en deleøkonomisk platform, som man kender det fra GoMore, Airbnb eller Happy Helper, og giver filmskabere og fotografer mulighed for at leje og udleje professionelt film- og fotoudstyr på en sikker og billig måde. Wedio blev lanceret i december 2018 og har allerede udstyr for +35 mio. kr., +900 medlemmer på platformen platformen og har kørt transaktioner igennem for +350.000 kr., og nu har udlandet altså også fået øjnene op for Wedio.

Wedio er netop blevet udvalgt til en af verdens førende accelerator-programmer Startupbootcamp Media i Amsterdam efter en fire måneders intens screeningsproces, hvor der bl.a. var mere end 400 ansøgninger.

”Vi er meget stolte over at blive udvalgt til Startupbootcamp Media blandt kun 11 europæiske iværksættervirksomheder. Det giver os blod på tanden og giver validering for, at der er et internationalt marked for Wedio. Nu får vi muligheden for at netværke og sparre med nogle af de førende eksperter indenfor vores felt, og så vi skal bare arbejde benhårdt, holde snuden i sporet og blive ved med at gøre det vi gør,” lyder det fra en stolt Daniel Sand, som er en af de tre stiftere bag Wedio.

Bas Rogaar, managing director hos Startupbootcamp, supplerer:

”Vi har samlet de 11 mest lovende, nye virksomheder indenfor medier og underholdning til vores Startupbootcamp, så de kan arbejde direkte vores med vores team, corporate partnere, mentorer og investorer. Det vil give dem mulighed for at vokse på en global skala. Vi er meget glade for at have Wedio med i accelerator-programmet og sætte skub i deres vækst.”

Danske Wedio er udvalgt til accelerator-programmet Startupbootcamp Media i Amsterdam

Startupbootcamp skal løfte Wedio ud over grænsen

En af grundene til, at Wedio har vundet indpas blandt filmfolk og fotografer er, fordi det er minimum 40 pct. billigere at leje filmudstyr gennem platformen, og så har de indgået en samarbejdsaftale med Topdanmark Forsikring, som betyder, at lejerne ved en lejeaftale tilkøber en forsikring, der dækker op til 300.000 kr.

De fremtidige planer for Wedio er at udbrede konceptet til andre og større markeder som Storbritannien, Tyskland og Sverige, hvor de leder efter lokale partnere til at rulle konceptet ud.

”Vi skal være de første og de største. Vores ambition er at blive Europas største og foretrukne fællesskab for filmskabere og fotografer, så vi skal bl.a. bruge accelerator-programmet hos Startupbootcamp til at indgå de rigtige internationale partnerskaber, samt at udvikle den helt rette ”go to market”- og ”first to market”-strategi,” siger Daniel Sand.

Om Startupbootcamp

Startupbootcamp blev grundlagt i 2010 og er et prisvindende globalt netværk af industrifokuserede accelerationsprogrammer. Med 20+ programmer i Europa, Asien, Nord & Sydamerika, MENA & Afrika får de udvalgte startups adgang til de mest relevante virksomheder, mentorer, partnere og investorer i deres branche. For mere information besøg: http://www.startupbootcamp.org

Her de to 11 udvalgte startups til Startupbootcamp Media:

  1. fm (Tyskland)
  2. Wedio (Danmark)
  3. Viddioo (Holland)
  4. TIM (Holland)
  5. Streamix (Italien)
  6. TV (Storbritannien)
  7. PromoMii (Storbritannien)
  8. Holographics (Holland)
  9. GaZoom (Spanien)
  10. Filmtoro (Tjekkiet)
  11. byBr (Holland)
Daniel V. Sand

Daniel V. Sand

Medstifter af Wedio og +5 erfaring med video-marketing på sociale medier fra bureaubranchen og som freelance videographer.

Share on facebook
Facebook
Share on linkedin
LinkedIn
Share on email
Email
Share on twitter
Twitter

Relaterede artikler

Danske Wedio er udvalgt til accelerator-programmet Startupbootcamp Media i Amsterdam
Nyheder fra Wedio
Daniel Sand
Wedio i eksklusivt europæisk selskab

Indholdsfortegnelse Danske Wedio er udvalgt til accelerator-programmet Startupbootcamp Media i Amsterdam. Wedio er blandt de 11 udvalgte startups ud af 400 ansøgere, og medstifterne vil

Læs mere
Video Creative Brief Skabelon | af Wedio
Generelle tips
Wedio
Video Creative Brief Skabelon

Share on facebook Facebook Share on linkedin LinkedIn Share on email Email Share on twitter Twitter Et godt samarbejde mellem kunde og filmskaber starter med

Læs mere

Få de nyeste indlæg direkte i indbakken

Close Menu